Retailpark afleveret to måneder før tid
De seneste to uger har vi afleveret de sidste seks af i alt syv butikker i Ringsted Retailpark, og vi har gjort det hele to måneder før deadline. Vores projektchef på byggeriet Mikkel Johansen fortæller, at både bygherre og lejere udtrykker stor tilfredshed med projektet.
Der skal lyde en stor tak til Brian Schou fra K3 Ejendomme for tilliden til Daugaard Pedersen A/S. Det har været et spændende projekt at få lov til at opføre Ringsted Retailpark på 13.400 kvm, hvor vi undervejs også fandt plads til et par ekstra lejere (El-ladepladser og bilvask).
Desuden tak til alle lejerne for det gode samarbejde, Lidl, Big Dollar, Sport24, Friluftsland, HiFive, Kirppu og T-Hansen. Vi ønsker jer alt held med jeres nye forretninger og med en beliggenhed, der nok skal blive en succes.
Hele Ringsted-teamet hos Daugaard Pedersen A/S vil også sige tak til alle vores samarbejdspartnere, leverandører og underentreprenører, det har en stor del af æren for et så flot og fejlfrit kvalitetsbyggeri. Den første butik er allerede åbnet, og de næste åbner i begyndelsen af det nye år.
Rigtig glædelig jul og godt nytår til jer alle fra Ringsted-teamet hos Daugaard Pedersen A/S.
