Logistikterminal til Danske Fragtmænd
Torsdag den 2. juni 2022 var der første spadestik til en ny logistikterminal i Næstved til Palles Fragt, der er en del af Danske Fragtmænd.
Det er Daugaard Pedersen, der skal udvikle og opføre logistikprojektet, der bliver på ca. 5.800 m2 terminal og ca. 17.500 m2 belægninger. Projektet opføres på en knap 45.000 m2 grund ved Køgevej og omfartsvejen Ring Øst i Næstved - et godt stenkast fra Næstved Retail Park, som Daugaard Pedersen netop har afleveret til 16 butikskæder.
Vognmand Michael Palle og bormester Carsten Rasmussen tog i fællesskab det første spadestik. Forinden det havde Michael Palle, Carsten Rasmussen og Jan Riis fra Daugaard Pedersen alle udtrykt stor begejstring og glæde over det forestående projekt.
Byggeriet af terminalen forventes at stå færdig i Q2 2023.