Byggeri Til leje
januar 2026

International burgerkæde klar til Nordic Shopping

Når Nordic Shopping åbner i sommeren 2027, kan de besøgende glæde sig til at sætte tænderne i en god burger fra burgerkæden Burger King. Nyheden om Burger Kings tiltræden er et udtryk for, at det nye center både vil byde på shopping, madoplevelser og god tid for de besøgende.

Visionen med Nordic Shopping er at skabe et projekt, der samler stærke kæder, dagligvarehandel og familieorienterede aktiviteter i en markant destination. Burger King passer perfekt ind i denne vision, og hos restaurantkæden er der også glæde at spore over den kommende åbning:

- Vi ser frem til at åbne en ny restaurant i Nordic Shopping i 2027. Det er et område, vi ser et stort potentiale i, og vi glæder os til på sigt at kunne byde gæsterne velkommen. Projektet er fortsat i en tidlig fase, og vi vil dele flere detaljer, når planerne for den nye restaurant er mere konkrete, siger Steffen Pedersen, Regional Manager, Burger King. 

Destination fyldt med shopping og oplevelser

Bag Nordic Shopping står Hanssen Ejendomme og Daugaard Petersen A/S. Elgiganten og Harald Nyborg er ligeledes offentliggjort, at de rykker ind i Nordic Shopping – og nu kommer nyheden så om Burger King.

-Vi er utroligt tilfredse med, at Burger King har sagt ja til at være en del af Nordic Shopping. De er en af Danmarks ældste internationale brugerkæder – og vi glæder os til at være de første til at byde dem velkommen i Billund kommune, siger koncerndirektør Michael Andersen fra Hanssen Ejendomme, og uddyber:

- Vores plan er at skabe et område, der er fyldt op med shopping, mad og oplevelser og vi har lagt os i selen for at skabe en stærk helhed med synergi mellem kæderne og stor variation i udbuddet. Og vi glæder os til at afsløre flere kæder i fremtiden.

Fakta om Nordic Shopping

Nordic Shopping omfatter detailhandel, dagligvarer og oplevelsesbaserede tilbud og er designet som en samlet handelsdestination. Udviklingen har fokus på synergi, arkitektonisk helhed og fremtidens mobilitet, herunder el-ladeinfrastruktur.

Fakta om Burger King

Hver dag besøger mere end 11 millioner gæster BURGER KING® restauranter rundt om i verden. Med den flammegrillede Whopper® er kæden kendt for høj kvalitet og velsmagende, flammegrillede burgere. BURGER KING® blev grundlagt i 1954 og er den næststørste fastfood-hamburgerkæde i verden. Burger Kings første restaurant i Danmark åbnede i 1977 i København på Vesterbrogade – i 2027 kommer også Grindsted/Billund-området på kædens landkort.

Tilbage til oversigt