Byggeri
januar 2022

Første spadestik til udvidelse af Danfoss Silkeborg

Danfoss-koncernen tog fredag d. 7. januar 2022 første spadestik til den 18.400 m2 store udvidelse af Danfoss Silkeborg. Det sker som led i, at Danfoss samler produktionen af radiatortermostater og -ventiler i den østlige del af Silkeborg, hvor de allerede har ca. 25.000 m2 produktion, lager og administration. Når byggeriet står færdigt i begyndelsen af 2023, får afdelingen plads til 550 medarbejdere.

Grundet coronakrisen var antallet af gæster begrænset til: Divisionsdirektør for Danfoss Residential heating, Torben Pedersen, direktør for Danfoss Global Service Torben Christensen samt administrerende direktør for Daugaard Pedersen, Jan Riis Nielsen. 

Tilbage til oversigt