3 butikker ønsker mere plads i Ikast
Jordarbejdet er påbegyndt til opførelsen af butikker til Jysk, Thansen og Sport24 Outlet. Daugaard Pedersen A/S har købt 17.000 m² grund på La Cours Vej af Ikast kommune, her kan der opføres op til 5 butikker.
”Vi er glade for, at 3 af byens og landets stærkeste kæder vil være med i dette projekt”, udtaler Projektdirektør Anders Bech Mathiesen. ”Vi kender kædernes koncept og krav for nye butikker, og vi glæder os til at levere, nogle flotte butikker til dem og deres kunder”.
Det er fælles ønsker for alle butikker, der gør at de flytter, idet de alle har behov for større butikker. Jysk får omkring 1.900 m², Thansen 950 m² og Sport24 bliver 1.000 m².
Daugaard Pedersen har købt grunden, udarbejdet lokalplanen sammen med kommunen og er totalentreprenør på projektet. Investor og udlejer i projektet er også Daugaard Pedersen.
Forventeligt er butikkerne klar til at tage imod kunder efter sommeren 2025.