Byggeriets rejseleder ...

De fleste byggerier er starten på en rejse. En rejse, hvor bygherre skal udfordres, vejledes, hjælpes og inspireres ... til de mange beslutninger, der skal tages for at nå det optimale slutresultat.

Daugaard Pedersen A/S har i over 40 år været "rejseleder" for et bredt spekter af danske og udenlandske virksomheder, der har haft behov for nye rammer.

Udgangspunktet for stort set alt nyt erhvervsbyggeri er det flow og de aktiviteter, der skal være i bygningen. I administrationshuse skal det analyseres, hvorledes en ny indretning bedst opfylder og skaber den mest effektive og bedste oplevelse for en medarbejder og besøgende i huset, fra de ankommer, til de forlader stedet. Det samme gør sig gældende i en produktions- og logistiskejendom, hvor det er varernes flow, der skal analyseres og de arbejdsgange der er undervejs, så indretningen sikrer højere effektivitet af vareflow og udnyttelse af etagemeter og kubikmeter.

Et byggeprojekt skal analyseres og vurderes mange gange, så man er sikker på, at nå den "ønskede destination". Daugaard Pedersen A/S har mange kunders ord for, at man med den stærkeste opstilling fra første streg til færdigt projekt kommer langt længere, end man på forhånd havde forventet. Det være sig indenfor byggeri, men også indenfor produktionsflow, finansiering, grundkøb, business case optimering og prissætning af byggeriet.

Daugaard Pedersen A/S er placeret i Kolding og Ringsted. Virksomheden ejes af 8 medarbejdere, der hver dag har "hånden på kogepladen". Daugaard Pedersen A/S beskæftiger ca. 40 medarbejdere samt 200-300 mand gennem underentreprenører.

 

bubble