Palles Fragt / Danske Fragtmænd, Næstved
Ved "indkørslen" til Næstved har Daugaard Pedersen opført en ny terminal til Palles Fragt / Danske Fragtmænd på Øverup Erhvervsvej 60.
Ejendommen består af bl.a. 229 betonelementer og 23 stålspær med en længde på knap 40 m. Det har resulteret i en ejendom, der indeholder mere end 5.250 m2 terminal, 500 m2 administration og 300 m2 overdækket aflæsningsrampe og lastkaj. Der er 38 slusehuse rundt om bygningen, og bygningen omgives af ca. 17.000 m2 belægninger.
I forbindelese med opførelsen af den nye terminal har DPs jordentreprenør flyttet rundt på ca. 52.000 m3 jord, hvor en stor del er genindbygget med kalk på grunden.