MV-Nordic, Odense
MV-Nordic udvikler læse- og skriveværktøjer, der gør hverdagen lettere for brugeren. Siden begyndelsen er MV-Nordic vokset og i dag har man en førende position inden for læse- og skriveteknologi i Skandinavien.
I 1984 var MV-Nordic 'first movers' med projektet om at integrere it i skoleundervisningen. De udvikler programmerne CD-ORD og IntoWords, hvilke giver ordblinde og læseusikre hjælp til at læse og skrive.
MV-Nordic er skandinavisk samarbejdspartner for LEGO® Education og siden august 2015 har de været Undervisningsministeriets leverandør af specialpædagogisk støtte til uddannelse.
Daugaard Pedersen A/S har opført MV-Nordic's domicil i Odense som to kubistiske klodser, der med kontrasterne i henholdsvis hvid beton og sort hyperit spiller op til hinanden. Det store atrium i administrationsbygningen giver åbenhed og lys i hele ejendommen.