Biltema , Glostrup
19.000 varenumre i Glostrup...
I 1963 etablerede Sten-Åke Lindholm butikskæden Biltema under navnet "Handelsbolaget BIL-TEMA AB". Virksomhedens udgangspunkt var postordresalg af reservedele og tilbehør til biler, og grundtanken var: "Hvorfor betale mere". Derfor omtales Biltema ofte som "Mændenes Ikea".
Siden midten af 1980'erne har Biltema åbnet butikker i Sverige, Finland, Norge og Danmark. I dag er der ca. 140 butikker i kæden, hvoraf de 11 er placeret i Danmark.
Biltemas butikker er sædvanligvis mellem 4.000 og 7.000 m2, hvori rammerne skabes for et varesortiment på ca. 19.000 varenumre. Sortimentet omfatter ikke kun biltelbehør, reservedele og værktøj. Det dækker også over produktgrupper indenfor cykler/tilbehør, tilbehør til computere/mobiltelefoner, malervarer, byggeredskaber, husholdningsartikler, tilbehør til mortorcykler og båd samt udstyr til fritidsaktiviteter.
Daugaard Pedersen A/S har opført en butik i 2 plan til Biltema i Glostrup, hvor butikken indgår i et større butiksområde med bl.a. Jysk, Harald Nyborg og Vordingborg Køkenet. Biltema Glostrup er i alt 5.200 m2, og har med den karakteristiske facade mod Hovedvejen sin helt egen identitet. Bag de store glasfacader løber rullefortovet på tværs af bygningens bredde.