Auto Logik, Ringsted
Plads til overblik
Dansk Auto Logik A/S er den største autotransportør i Danmark, og man varetager også biltransport til og fra Tyskland. Dansk Auto Logik A/S beskæftiger ca. 280 medarbejdere med alle opgaver indenfor modtagelse, montering, klargøring om- og opbygning m.m. Som totalleverandør distribuerer Dansk Auto Logik A/S hovedparten af de biler, der sælges i Danmark
Daugaard Pedersen A/S har opført terminaler til Dansk Auto Logik A/S i såvel Vamdrup som Ringsted. I Ringsted ligger administrationen midt på den store åbne plads - flankeret af servicehal og værksted. Administrationen er et åbent kontormiljø, hvor mødelokalet er adskilt fra kontorpladser og modtagelse med en glasvæg. Det giver et spændende rum og et godt lys.
Fra kantinen på første sal er der en fin udsigt ud over hele pladsen og lysindfald fra tre sider.