Arbejdernes Landsbank, Åbyhøj

Arbejdernes Landsbank er etableret i 1919, med Thorvald Stauning som formand for bankens repræsentantskab. I dag er Arbejdernes Landsbank den 6. største bank i Danmark, og man har ca. 250.000 kunder og beskæftiger ca. 1.100 medarbejdere. Banken ejes af en række aktionærer, dog først og fremmest af LO-fagbevægelsen. 3F ejer alene omkring 20% af aktiekapitalen i Arbejdernes Landsbank.

Daugaard Pedersen A/S fik ca. 3 år inden indflytningen i bankens nye filial i Åbyhøj til opgave at finde egnede placeringer i området. Daugaard Pedersen A/S præsenterede egnede placeringer for Arbejdernes Landsbank, der udvalgte én placering, der efterfølgende blev udviklet og gjort klar til opførelse af den nye filial. Udarbejdelsen af ny lokalplan og opsigelsen af tidligere lejere i ejendommen resulterede i en "ventetid" på knap 2 år inden byggeriet kunne igangsættes.

Arbejdernes Landsbank valgte at indgå en lejeaftale med Daugaard Pedersen A/S for ejendommen i Åbyhøj, og som en del af projektet indgår endvidere 15 boligenheder, der er solgt til en privat investor.

Tilbage til oversigt