Byggeri
marts 2017

Ny fabrik til Kamstrup A/S

Inden sommerferien tog Daugaard Pedersen A/S første spadestik til opførelsen af en ny fabrik til Kamstrup A/S i Stilling. Igangsætningen af det nye byggeri skete blot 14 dage efter indvielsen af en tilbygning på 2.500 m2 kontor til Kamstrups eksisterende faciliteter.

Kamstrups nye fabrik - der kaldes Kamstrup Water World - skal rumme produktion, lager og udviklingsfaciliteter for Kamstrups intelligente vandmålere. Den nye fabrik rummer ca. 6.600 m2 produktion/lager samt 4.200 m2 administration.

Det samlede byggeri står færdigt i maj 2017. I løbet af sommeren er der udført et omfattende jordarbejde, der er støbt kælder/fundamenter og montagen af betonelementer er nu godt i gang.

Tilbage til oversigt